Maria Gerhardt, Djuna Barnes, 39 år, hustru, mor, kunstner, DJ, forfatter, kræftsyg, død.

I sidste uge sagde vi farvel til et af Danmarks største ikoner på den kunstneriske scene. Ikke blot har hun leveret inspiration til kunstens verden, men til hele verden. Måske synes du, det lyder en smule corny, men ikke desto mindre er det sandt.
Maria, der professionelt gik under navnet Djuna Barnes, har lært os ting om livet, gennem hendes sarkastiske, visuelle, fandenivoldske og ikke mindst realistiske syn på livet – ting som selv kongerigets ledere kan og bør lære noget af!

Maria var enormt følsom og forfængelig, og hun var altid bange for, hvad andre tænkte om hende og hendes udrettelser. Men alligevel trængte passionen for musikken sig på, og det kunne selv den største forfængelighed ikke gøre noget ved. Hendes passion for det hun foretog sig var større end hendes selvtillid, og netop derfor formåede hun, at lave den ene genistreg efter den anden.

Maria har sat et evigt aftryk. Hun lyser op som en kæmpe inspirationskilde, og hendes perspektiver danner grundlag for en ledestjerne, når vi rammer en blindgyde i livets hamsterhjul.
Særligt har hun bidraget med 3 perspektiver, som jeg gerne vil dele med dig, og som du kan bruge som din ledestjerne i dit lederskab.

#1
VIS DIN SÅRBARHED

Da Maria blev syg, lukkede hun os alle sammen ind i hendes verden, til en ubetinget sårbar sjæl, der så døden i øjnene. Hun lukkede os ind i hendes univers af både destruktive og jublende tanker, triste sandheder og ikke mindst hendes dybe taknemmelighed for livet hun var blevet givet. Maria var ikke for fin til at vise hendes sårbarhed, der indebar en ulykkelig skæbne og en livsglad sjæl.
Det bemærkelsesværdige ved dette er, at hendes blottede sårbarhed ikke gjorde hende sårbar. Sårbarheden styrkede tvært imod hendes dragende personlighed, integritet og budskaber. Selv på det mest sårbare tidspunkt stod Maria frem, som den skarpeste kvinde fyldt med mod, kærlighed og styrke – egenskaber, som hele Danmark til stadighed elsker og respekterer hende for – helt op til skyerne og tilbage igen. Maria insisterede på, at være menneske på godt og ondt i en verden, hvor skrøbelighed pakkes ned og gemmes væk.

Mange ledere har svært ved at vise deres sårbarhed overfor deres medarbejdere. De forbinder – eller rettere forveksler – sårbarhed med svaghed, hvorfor de lader følelserne blive hjemme i privaten. Faktum er bare, at vores følelser gør os til de autentiske mennesker og ledere vi er, og det er følelserne, der drager os til hinanden. Det betyder, at følelserne er med til at skabe stærke relationer til dine medarbejdere. Relationer, der er altafgørende for, om dine medarbejdere vil dedikere deres fulde energi til arbejdet, og støtte dig under forandringer, og i svære tider.
Filosof og Direktør for Volunás, Morten Albæk, kalder det “intim professionalisme”, og den betegnelse tillader jeg mig, at tyvstjæle. Det betyder, at du ikke skal græde ud ved dine medarbejderes skuldre, når det gælder dine private fortagende, men du skal derimod give dig hen til dine glædesfølelser, og vise dine ærgrelser og skuffelser, når det omhandler arbejdet. Du skal ærligt bekende kulør, når der er noget du ikke ved, og du skal ALDRIG være for fin til, at give en kvajebajer, når (og ikke hvis) du laver fejl. Dine medarbejdere skal mærke, at du er et helt menneske, med alt hvad det indebærer – det skaber respekt og troværdighed. Det kan dog være svært som leder, at balancere mellem professionalisme og personlighed, men én ting er helt sikkert: Hvis du lader din personlighed og dine følelser præge din lederrolle, vil dine medarbejdere elske dig for det!

Obama gør det, Legos tidligere CEO gør det, Christian Stadil (ejer af Hummel) gør det. Maria Gerhardt gjorde det – mennesker, som er dybt respekterede og anerkendte af det meste af den danske og internationale befolkning.
Vil du vide mere om sårbarhed før du kaster dig ud i kunsten, at være sårbar? Du må ikke gå glip af en inspirerende video om sårbarhed, som du finder her.

#2
KONFRONTER TABUET

Maria sagde altid tingene som de var, og hun facede realiteterne – også selvom de til tider var benhårde, at forholde sig til. Da Maria fik sin diagnose, brød hun tabuet om døden. Hun så bogstaveligt talt døden i øjnene, og selvom hun ikke var klar til at tage herfra, så vidste hun, at det nu engang var sådan det var. Med sygdommen og døden som centrum, forfattede hun bøger om disse emner, som hun stirrede direkte i øjnene og konfronterede. Emner, som vi andre har det bedst med, at feje ind under gulvtæppet. Men konfrontationen med tabuet, rustede Maria til, at gå hendes sidste tid i møde med en afklaret bevidsthed og ro.

Som leder skal du før eller siden se triste nyheder, eller andre ubehageligheder i øjnene. Ting, som du skal kommunikere ud til dine medarbejdere, og som du ved, vil blive taget imod med frygt og frustration. Og selvom det kan virke tillokkende at feje ubehagelighederne ind under gulvtæppet i håb om, at de forsvinder, så er der kun én rigtig ting at gøre: At konfrontere tabuet! Forhold dig til den situation du og dine medarbejdere står i, og få det sagt højt, så I kan arbejde hen imod lysere tider. Som oftest vil en snebold forblive en snebold, hvis bare din konfliktskyhed pakkes væk. Lavinen kan dog for alvor få sin berettigelse, så snart du undlader at konfrontere de hårde og svære emner, som du og dine medarbejdere står midt i.

Maria gik desværre ikke lyse tider i møde, men hun fik det bedste ud af den tid hun havde tilbage – fordi hun forholdt sig til virkeligheden, og handlede ud fra den.

#3
GÅ DINE EGNE VEJE

Maria var en ener. Hun var helt sin egen, og hun brød med de fleste normer for dét, at være det perfekte menneske. Og det er lige netop dette, der adskiller Maria fra så mange andre mennesker. Hun var beundringsværdig fordi hun turde stå ved hvem hun var, og nægtede, at ændre det mindste ved sig selv, for at behage andre. Mange mennesker er et produkt af de forventninger, som omgivelserne stiller til dem. Sådan var Maria tvært imod. Hun gjorde det, som hun syntes var det rigtige. Og netop fordi hun stolede på, at det var det rigtige, så blev det meste af det hun rørte ved til guld – fordi det skillede sig ud fra mængden.

Hvis du gerne vil gøre en forskel i dit lederskab, er det vigtigt, at du finder din egen unikke ledelsesstil, hvor din personlighed skinner igennem, og dine idéer får frit spil. Der findes jeg-ved-ikke-hvor-mange ledere i det danske land, der konkurrerer om, at blive de bedste i deres fag. Hvis du har store ambitioner for dit lederskab, skal du have modet til at være dig selv, og stole på dine beslutninger og idéer – også i modgang. Mange nyere ledere går i hælene på deres egen chef uden at afvige bare en smule. Denne tendens gør disse ledere til et 1:1-produkt af de mennesker, der har oplært dem i deres lederrolle. Deres egen unikke personlighed og ledelsesstil kommer ikke til udtryk, hvorfor de bliver – og forbliver – én i mængden.

Ligesom Maria, skal du have modet til at sætte dit personlige aftryk på din lederrolle. Det kan virke skræmmende, men det er nøjagtig, hvad der skal til, hvis du vil gøre dig positivt bemærket, og få anerkendelse for den unikke leder du er.

Maria lærte os 3 ting om god ledelse. Hvis du vil have succes i dit lederskab, så du kan realisere og efterleve dine ambitioner, skal du:

#1: Turde vise følelser – med måde.
#2: Se svære og hårde situationer i øjnene, forholde dig til dem, og handle på dem.
#3: Være dig selv med alle dine unikke facetter og nuancer.

Tak for Maria – og tak for dig!